JÆVNDØGNSFEJRING MED 3 TIMERS

udeSIDNING

Min oplevelse 
Vi havde en lille håndfuld modige mennesker med ud til jævndøgnsfejring, som startede kl. 17.30 – en time før solnedgang, så der var mulighed for en rolig landing og udvælgelse af ens træ.

​Når vi er i naturen, så er det vigtigt for os, at vi forsøger ikke at tage nutidens travlhed med.

Altid godt vejr
Vi havde haft storm, blæst og regn i flere af dagene op til og morgen startede også med regn, som fugtede skoven og jorden vi skulle ud i. Men faktisk var det en helt fantastisk gave, at naturen hjalp vores (jord)forbindelse med en smule fugt. Da elektronerne nemmere kan skabe forbindelse, når der er lidt fugt imellem os og jorden. (Vi forklarer meget mere om den vigtige jordforbindelse i vores medlemsklub: Din Naturlige Kalender)
 
Udvælgelse af mit træ
Da kursisterne var sendt afsted ud for at finde deres træ, begyndte min egen søgen efter det helt rigtige træ. Jeg studerede flere af træerne i nærheden af bålet og lagde min hånd på dem for at forsøge at mærke, og det skulle være en af dem. Mens jeg stod der og kiggede jeg rundt, så jeg et træ, hvor stammen og rødderne var ned til en skråning. Der var en lille fordybning nederst i stammen, men det så meget besværligt ud at sidde op ad.

Et pragtfuldt træ
Så så jeg lige bagved et stort pragtfuldt træ med rødderne, som dannede nærmest en hul. Det så virkelig spændende og hyggeligt ud, men da jeg lagde min hånd på det, mærkede jeg ingenting. Æv det skulle jo helst være et træ i nærheden af bålet, så jeg kunne høre kursisterne, hvis de skulle bruge mig i løbet af udesidningen. Måske kunne jeg bare ikke mærke en stor forbindelse til et træ i dag. Sådan er det også nogle gange.

Det besværlige træ
Mit blik vendte tilbage til ’det besværlige træ’ på skråningen, der var noget ved det træ. Jeg gik tilbage til det og lagde hånden på det. Det var det. Jeg kan ikke beskrive, hvad det var, men jeg vidste bare, at der skulle jeg sidde de næste 3 timer. Jeg lagde mit liggeunderlag, drikkedunk og tæppe. Jeg valgte med vilje ikke at sætte mig for at afprøve, om det var behagelig at sidde ved, da jeg ved, at det ikke skulle være derfor, jeg valgte mit træ.

Jeg havde lovet kursisterne at ringe med klokken 5 minutter før solnedgang, så de kunne forsøge at mærke åbningen i deres sind ved solnedgangen. Så jeg gik tilbage til bålet, som allerede var ved at være brændt ud. Tjekkede telefonen for tiden og ringede med klokken.
 
Min intention
Jeg glædede mig sådan til at sidde denne udesidning. Fejring af forårsjævndøgnet – naturens nytår, hvor alt begyndelse får et skud energi. Yes, jeg glædede mig. Min intention for denne udsmidning var så vigtig for mig at få svar på.

Jeg vil gerne have et tydeligt tegn på: Skal Ole og jeg fortætte vores ’rejse’ i naturen sammen med kursister?

Vi har været i gang i over et år. Vi elsker det. Men skal vi gå all in. Lige nu er det ikke en overskudsforretning – overhovedet ikke - men jeg ved også, at det kan blive det, hvis det er meningen, og hvis vi går all in. Så det var et meget vigtigt spørgsmål for mig at få besvaret.

Vokse eller omdannes til muld
Og jeg ved, at jævndøgnet er et perfekt tidspunkt for at ’få hjælp’ fra naturen. Skal frøet plejes eller forlades? Vokse sig større eller omdannes til muld, begge dele betydningsfuldt, men hver sin retning og betydning for os. Jeg kunne ikke vente til at få svar.
 

​Forfærdelig start
Jeg satte mig ned ved ’foden’ af træet og med ryggen lænet op ad træet. Jeg siger det bare, æv hvor sad jeg dårligt. Der var slet ingen ordentlig støtte for min ryg i vinklen af træet, og min ene fod måtte stå imod på en af rødderne ned ad skråningen, for at jeg ikke væltede nedad. Ej jeg sad dårligt. Nå med det var heldigvis ikke en hel nat, jeg skulle sidde her. Jeg måtte klare det 3 timer.

Flytte fokus
Jeg flyttede mit fokus til fuglene. Wauw jeg bliver altid så taknemlig for den smukke afbalancerede musik, de kan spille for mig. Det er den bedst kombineret musik, der findes.

Meeen jeg kunne ikke helt distancere mig fra min allerede ømme muskel i benet, fra min fod som holdte mig fra at glide ned ad skrænten. Min tanke strejfede lige, at de 3 timer kunne blive virkelig lange. Og jeg tog mig selv i, at tage sorgerne på forskud, for det kunne jeg jo ikke vide, om de ville blive. Tilbage til fuglene og stemningen ved at se, hvordan mørket langsomt begyndte at fylde skoven. Min erfaring vidste, at cirka en lille time ville lyset bruge for at sinke sig, og lyden fra fuglene stadig kunne høres, dog med længere og længere mellemrum.
 
Kulden
Jeg kunne også mærke at kulden begyndte at snige sig på. Jeg bliver overrasket hver gang, men heldigvis var jeg forberedt med en varm hue, vanter og et kæmpe uld halstørklæde, som jeg tog på. Og rullede tæppet godt omkring mig, selv om jeg havde en dejlig varm flyverdragt på, så var det ikke nok. Når man bare sidder stille, bliver man hurtig kold, så det er vigtigt at have ekstra varmt tøj, sovepose eller tæppe med, som man kan bruge til at modstå kulden, som kommer b.la. fordi vi sidder stille, og fordi mørket sænker temperaturen i naturen. Man kan sige, at kroppen går i dvale, mens sindet bliver skarpt.
​

​Synet
Nu var mørket ved at tage fat, og pludselig begyndte mine briller at dugge. Altså… jeg vil helst ikke tage dem af her i mørket, de kunne nemt blive væk, eller jeg kunne komme til at ødelægge dem. Så jeg sad lidt der i mørket med dugget briller og tænkte på, hvad jeg skulle gøre. Nå ja, det holdt heller ikke, så tog jeg brillerne af – og derinde mellem træerne lige foran mig formede grenene en kæmpe pragtfuld kronhjort.

Hvad skulle det betyde?
Jeg glemte alt om mit ømme ben og ryg, jeg var bare overvældet. Jeg vidste muligheden for, at det var en rigtig kronhjort, der stod der med sit kæmpe gevir, var lig med 0, men træerne vidste mig den. Jeg kunne se, at duggen på mine briller var forsvundet, og jeg blev nysgerrig for at se den gennem mine briller og tog dem på. Men nej, jeg skyndte at tage dem af igen, for gennem mine briller viste grenene ikke kronhjorten. Jeg sad og tænkte på, hvad en kronhjort kunne betyde – også i forhold til min intention. Jeg mærkede en storhed, en styrke og en kraftfuldhed helt ind i knoglerne (og mens jeg sidder og skriver, kan jeg mærke følelsen igen)

En stor følelse
Wauw det var en stor følelse. Jeg sad i lang tid og nød denne følelse og næsten nedstirrede denne kronhjort, som nedstirrede mig. Vi var et. Jeg mindes første gang, jeg stod overfor sådan et pragtfuldt og smukt dyr, var på vores sommerhusgrund i Blokhus (hvor vi afholder vores retreats) Jeg sad i bilen, børnene og jeg, på vej ind på grunden, hvor den bare stod der og kiggede direkte ind i øjnene på mig. Mit hjerte stoppede, sådan føltes det, det sekund hvor vores øjne mødtes, lige inden den vendte om og smutte op og væk bagved bakken.
 
Vuggen
Jeg tog mine briller på igen. Jeg slappede af i hele min krop – sikke et syn…og så… gled mit siddeunderlag, så jeg væltede sådan halvt ned at ligge. Mit hoved blev støttet af en rod fra træet som stak op af jorden. Jeg lå der og blev nærmest holdt af træet. Og op gennem de bare trætoppe kunne jeg se den klareste stjernehimmel åbne sig foran mig.

Taknemmelighed
Mit hjerte var ved at springe ud af kroppen på mig. Jeg mærkede en kæmpe taknemmelighed over dette smukke syn, liggende i denne trygge form for vugge i ’armene’ på træet. Jeg følte mig så tryg og godt tilpas. Hele min krop var fyldt med varme. Jeg mærkede godt at mine hænder, tæer og næse var kolde, men hele min krop var varm. Jeg tog mig selv i at tænke, at her kunne jeg ligge hele natten – bare at nyde. Men så kunne jeg mærke, at jeg skulle tisse.
 
Skulle tisse
Tilbage til nuet, jeg smilede over mig selv og ’naturen’. Jeg blev hurtigt bragt tilbage til nuet. Jeg overvejede dog at holde mig. Jeg havde jo denne flyverdragt på, som gjorde, at jeg skulle af alt for at kunne tisse. Jeg trak vejret dybt og fik bevæget mig ud af denne dejlige stund i vuggen. Jeg mindede mig selv om, at jeg skal huske at gøre de ting, som skal gøre, ingen overspringshandlinger, bare gøre det. Jeg smilede i mørket, mens jeg sad og tissede. Jeg elsker alle de tegn, som jeg med tiden oplever bare ’taler direkte’ til mig, når jeg holder mig åben og nærværende i naturen.

Tilbage igen
Jeg var spændt på, hvordan jeg kunne komme til at sidde eller ligge op ad træet igen, da jeg jo ikke bevidst havde lagt mig i denne vugge. Der var jo også mørkt. Jeg satte mig og med stor undren, så sad jeg fantastisk med det samme. Forbløffende blødt og dejligt, at jeg kunne blive i tvivl, om det var det rette træ, hvis ikke min drikkedunk og tæppe havde ligget der, ville jeg ikke have troet det.


Magi på stjernehimlen
De 3 timer var hurtigt gået, og jeg skulle tilbage til bålet for at tænde det, så jeg sammen med Ole og kursisterne kunne nyde det. Ole kom hen til mig: ”Sikke en aften”, sagde han med dæmpet stemme, vi skulle jo ikke forstyrre kursisterne, selv om de sad langt inde i skoven, så kan den mindste lyd jo forstyrre, når sanserne er skærpet i mørket. Jeg nikkede, og vi tog om hinanden og kiggede op i himlen. Ja jeg tør næsten ikke skrive det, for at det skal lyde som en et eventyr, væk fra sandheden, men et stjerneskud viste sig på den smukke stjernehimmel, og nej det sker faktisk meget sjældent, at jeg ser sådan et, så for mig var det ikke en hverdagsoplevelse at se dette stjerneskud.

Fik jeg et tydeligt svar på min intention: JA!
 
Jeg håber denne beretning kan inspirere dig til at ’snakke’ og bruge naturen til at finde svar og mening med livet – ja det lyder så stort, men det mener jeg faktisk også, at naturen er: Kærlig, givende og pragtfuld.

Vi ses derude i naturen.
Kærligst Gitte


​KOM MED NÆSTE GANG: 

KURSISTER UDTALER:

Majken Skærlund Risvig skriver:
​
"Et smukt og personligt ritual. Havde en stærk følelse af forbundenhed med naturen.

Gitte og Ole sørgede for gode rammer, så jeg følte mig i trygge hænder og kunne derfor gå sikkert ind i mørket. Det mærkes at de brænder for at hjælpe mennesker med at finde sig selv som en del af naturen.

"Sjæle-massage" at sidde i mørket som helt konkret giver mig styrke til at møde mørket i mig selv.
Anette Hansen skriver: 
​
"Hvor var det en fin oplevelse. Så godt planlagt helt fra starten med alle de informationer man havde brug for til at forberede sig.

Jeg fandt et træ i en lysning på en skrænt. Det havde en lille fordybning i stammen som lige passede med at det understøttede min nakke og hoved. Helt blød beklædt med mos.
Oplevede det smukkeste lys da mærket faldt på og stjernernes lys kom igennem træerne og kronerne.

​Og stor tak til Gitte og Ole. Skønne mennesker som brænder for at dele ud af deres viden om hvordan naturens kræfter kan påvirke hele kroppen."
​
PERSONLIG UDVIKLING
​Vi bruger veldokumenteret og forskningsbaserede metoder

ØVELSER OG TEKNIKKER

Eksempler på nogle af de teknikker og øvelser som vi bruger

UDEsidning

NATUR redskaber

stillegang

VIDENSKAB

solopgang

UNDERBEVIDSTHED

bålsnak

TRYGHED

Spontan opmærksomhed

SKOVBAD

ÅNDEDRÆt

ude meditation
ALTING MED MÅDE
Vi må godt have travlt og være i kaos, hvis vi søger for tilsvarende ro.
​Der skal hele tiden skabes balance i alt, hvad vi gør. Det er vigtig for at fungere optimalt.​